Lampen er lakeret i sort metal , og messing farven på indersiden af skærmen giver en varm og hyggelig belysning.
Stærkt inspireret af 50'erne og 60'erne har Lasse Storm Jørgensen designet denne industrielle, men klassiske bordlampe til Klassik Studio.
Med ærlig respekt for designhistorie og med adgang til moderne og bæredygtige fremstillingsprocesser, bringer Klassik Studio nyt liv til gamle designs.
Klassik Studio har oprindelse i Klassik Copenhagen, der siden 1991 har været den førende specialbutik inden for vintage designklassikere. Med deres helt specielle erfaring herfra, har Klassik Studio håndplukket unikke og forglemte produkter, der stadigvæk er utroligt relevante i måden, vi indretter os på i dag. I samspil med egne designere, formgives produkter, der går hånd i hånd med vores danske designtradition, men samtidigt ser fremad mod nye tendenser og behov.