HAR DU BRUG FOR HJÆLP? RING TIL OS PÅ 70 27 00 75
Metz Firmajulegaver
Forside Produkter 560 Pendel 172 Small Sinus
Le Klint

Pendel 172 Small Sinus

Budget 560

Normal udsalgspris: kr. 1.945,-


LE KLINT 172 Pendel er endnu et strålende eksempel på, hvordan LE KLINT forener kunsthåndværk med et moderne udtryk. Med de unikke folder og det klassiske design passer lampen godt ind i den nordiske stil.

Lampen bliver fremstillet i foldet plast og er håndlavet.
LE KLINT holder ved værdierne om kunsthåndværk, æstetik og kvalitet. Siden 1943 har LE KLINT udviklet klassiker efter klassiker. De håndfoldede og smukke skærme har gjort LE KLINT verdensberømt, og selv i dag er det fortsat de dygtige foldepiger, der står bag skærmene. For ingen maskine kan udføre det kunsthåndværk.

172 Pendel blev designet i 1971 af Poul Christiansen, og i dag findes den populære model i flere varianter og størrelser, så det altid er muligt at finde den helt rigtige lampe uanset hvor i hjemmet, man drømmer om at få lyset fra en LE KLINT.
Materiale: Plast
Ø (Diameter): 20 cm
Højde: 20 cm
Ledning: 2500 mm
Lyskilde: 7W sparepære E14 (pære medfølger ikke)
Bemærk: Leveres med el-ophæng
Fortællingen om LE KLINT starter helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den første plisserede lampeskærm blev foldet af arkitekt og civilingeniør P.V. Jensen-Klint til en petroleumslampe, som han ligeledes havde tegnet.
 
Hele familien Klint inklusive sønnerne Tage og Kaare Klint og en lang række gode venner syslede herefter med at forfine skærmen, der i disse år var den faste gave fra Klint-familien til familie og venner. Tage Klint, som var en kreative iværksætter, valgte i 1943 at gøre Klint-familiens husflid og folderi til egentlig forretning. Han tilføjede også de oprindelige Klint-skærme en afgørende detalje, nemlig den unikke gribekrave.
 
Kaare Klint var en kendt og respekteret arkitekt og en dygtig kunsthåndværker og designer. LE KLINT havde derfor fra starten stor glæde af Kaare Klints enorme talent. ”Frugtlygten” og ”Kiplampen”, som han skabte omkring firmaet opstart er stadig blandt firmaets mest solgte lamper.

Allerede i 1943 blev der etableret en butik i København, hvor man kunne fremvise og ikke mindst sælge LE KLINT-lamper. Butikken blev indrettet med møbler af Kaare Klint, væggene blev tapetseret med Gunnar Biilmann Petersens fint blomstrede "Rosentapet" , der gav modspil til de enkle, hvide plisserede lamper. Den daglige bestyrer af butikken var i begyndelsen Lise Le Charlotte Klint, datter af Tage Klint.
 
I 1953 tog Jan Klint, søn af Tage Klint, over. Han var som forretningsmand lysår forud for sin tid. For at sikre sine medarbejdere oprettede han den fond, der siden 1972 har drevet virksomheden LE KLINT.
 
De klintske lamper er blevet udviklet i samarbejde med arkitekter og designere gennem hele det 20. århundrede og er løbende blevet justeret i takt med teknologiens fremskridt. Historien om LE KLINT er således ikke blot virksomhedshistorie, men ligeledes design- og teknologihistorie gennem mere end hundrede år. En udvikling der har betydet, at LE KLINT i dag er en moderne produktionsvirksomhed, der samtidig holder fast i en stærk tradition for håndværk.
Skal vi være venner? Bliv opdateret med nyheder, inspiration og gode tilbud