HAR DU BRUG FOR HJÆLP? RING TIL OS PÅ 70 27 00 75
Metz Firmajulegaver
Forside Produkter 560 LOOK spejl
Montana

LOOK spejl

Budget 560

Normal udsalgspris: kr. 1.895,-


Montana LOOK er et lille ovalt spejl. Spejlets ovale form er nyt i forhold til Montana’s forkærlighed for firkantet design. Spejlet kan bruges i entréen, soveværelset, garderoben m.m.

Enkelt og klassisk spejl der passer ind i enhver boligstil.
Certificeringer

Montana er certificeret med Det Danske Indeklimamærke, ISO 14001 (miljø) og OHSAS 18001 (arbejdsmiljø/sikkerhed) og senest det officielle europæiske miljømærke EU Ecolabel.

Montana er også en af de første danske virksomheder, der bruger ’vugge til grav-analyser’, hvor de forholder sig til alle miljømæssige konsekvenser ved et givent produkt. Desuden har Montana siden 2007 udelukkende anvendt vandbaserede lakker, som ikke indeholder sundheds- og miljøskadelige opløsningsmidler.
Materiale: Lakeret MDF, spejlglas.
Mål: H: 69,6 cm. x B: 46,8 cm. x D: 1,6 cm.
Farve: New White.
Montana Møbler er et dansk møbelfirma, som blev grundlagt af Peter J. Lassen i 1982. Montana producerer ud over reolsystemer til opbevaring også skabe, borde og spejle, samt stole herunder Panton One stolen (tidligere Tivoli Stolen) af Verner Panton. Montana Reolsystem og øvrige Montana modulsystemer er designet af Peter J. Lassen. Montanas bord- og stoleserier er designet af Arne Jacobsen, Verner Panton, Andreas Hansen, Peter J. Lassen, Joakim Lassen, schmidt hammer lassen design samt Salto & Sigsgaard. Far og søn, Peter og Joakim Lassen, har sammen designet flere af Montanas produkter - ofte i samarbejde med Montanas designteam og eksterne designere.

Inden Peter J. Lassen grundlagde Montana Møbler A/S arbejdede han tæt sammen med arkitekterne Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Piet Hein og Verner Panton. Alt design og produktion af Montana foregår i Danmark, hvor 160 medarbejdere i Haarby på Fyn dagligt transformerer tegninger og idéer til moduler. Da produktionen startede i 1982 var produktionsarealet på 500 m2, i dag er det over 19.000 m2.

I dag er Peter J. Lassen medlem af bestyrelsen og Joakim Lassen, der kommer fra stillingen som kreativ direktør i Montana, er tiltrådt stillingen som administrerende direktør, 1. marts 2015.

Montana uddeler hvert år Montanas Litteraturpris til en talentfuld ung forfatter.

Skal vi være venner? Bliv opdateret med nyheder, inspiration og gode tilbud