HAR DU BRUG FOR HJÆLP? RING TIL OS PÅ 70 27 00 75
Metz Firmajulegaver
Forside Historier Historier - Le Klint

LE KLINT – Dansk design og håndværk siden 1943

Funktionalitet, æstetik og godt håndværk er nøgleord hos LE KLINT – Det er også ord som ligger i naturlig forlængelse af vores værdier og derfor er det med stolthed, at Metz kan præsentere det nye samarbejde med LE KLINT.

LE KLINT har valgt at entrere på firmagavemarkedet eksklusivt med Metz og vi er meget beæret over at kunne tilbyde vores firmagavekunder den populære 172 Pendel og de to smukke lamper Julehjerte og Snowflake.

Eksklusivt samarbejde med Metz

Kendte og eksklusive mærkevarer er altid meget efterspurgte firmajulegaver, og det er selvfølgelig med god grund. Om det er til medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere - så er æstetik, design og høj kvalitet noget, som mange mennesker sætter stor pris på.

Metz har derfor altid de bedste modeller og mest populære mærkevarer med i sortimentet.

172 Pendel

LE KLINT 172 blev designet i 1971 af Poul Christiansen og helt frem til 2009 er der kommet nye størrelser til. Den populære LE KLINT 172 lampe findes derfor i et utal af størrelser, så der er mulighed for at finde en lampe som passer henover spisebordet, sofabordet, sengebordene osv. – mulighederne er mange og der er mange forskellige størrelser.

172 Pendel: Small, medium, large, XL, XXL

Projekt Love & Light

I 2012 startede Isa Dawn Whyte Jensen, Creative Manager hos LE KLINT, projektet Love & Light, som hvert år donerer overskuddet fra serien SEASONAL til en velgørenhedssag. Isa Dawn Whyte Jensen har designet Hjertet, som var det første produkt i kollektionen, som senere hen er blevet udvidet med Stjerner og Snowflake, som er designet af Tine Mouritsen.

Lamperne er fremstillet efter de samme principper som de verdenskendte håndfoldede lampeskærme og i det samme kvalitetsmateriale. Begge lamper, Hjerte og Snowflake, passer perfekt i vindueskarmen, ved pejsen, henover spisebordet eller sofabordet – mulighederne er mange og der findes flere forskellige størrelser at vælge imellem.

Julehjerte: Small, medium og large

Snowflake: X-small, small og medium

Historie

LE KLINT blev etableret i 1943 og har sidenhen udviklet den ene klassiker efter den anden klassiker. De håndfoldede skærme har gjort LE KLINT verdensberømt og etableret en virksomhed som emmer af dansk design, kunsthåndværk og kvalitet. Lampeskærmene er fremstillet af krydsplisserede skærme, hvilket kræver en helt bestemt foldeteknik – det er derfor også kun hos LE KLINT man fremstiller krydsplisserede skærme, da det tager år at mestre.

LE KLINT har som én af de få designvirksomheder valgt at fastholde deres produktion og hovedkontor i Danmark, men har forsat butik og showroom i hjerte af København, hvilket de har haft siden 1943.

I 1972 blev KLINT FONDEN etableret med det formål at drive virksomheden, sikre sine medarbejdere med gode arbejdsvilkår og yde økonomisk støtte til unge under uddannelse, inden for handel, industri og kunsthåndværk. Fonden er med til at give unge designere og arkitekter muligheden for at kunne søge om økonomisk støtte til deres projekter.

LE KLINT har igennem mange år leveret lamper til de kongelige og er sidenhen blev udnævnt som Kongelig Hofleverandør d. 15 april 2003.

Skal vi være venner? Bliv opdateret med nyheder, inspiration og gode tilbud